I Danmark bliver der købt og solgt flere og flere boliger.
I juni, juli og august blev der handlet 13.620 enfamiliehuse og 5255 ejerlejligheder.
Det er en stigning på 18,5 og 3,4 procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Boligerne bliver dyrere
Signe Roed-Frederiksen er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank. Hun skriver i en kommentar, at der ikke er blevet handlet så mange boliger siden 2007.
Danmarks Statistik skriver også, at priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder er steget.
- I forhold til august 2013 er priserne på ejerlejligheder steget knap 40 procent, mens enfamiliehuse er steget knap 20 procent, skriver Danmarks Statistik.
Økonom: Udvikling vil fortsætte næste år
Søren V. Kristensen er makroøkonom i Sydbank.
Han forklarer, at de stigende boligpriser giver boligejerne flere penge, som de kan bruge i deres privatforbrug.
Han forventer, at udviklingen vil fortsætte i 2018, fordi det ser ud til, at dansk økonomi vil blive ved med at klare sig godt.