Borgere i Aarhus skylder 84 millioner i p-bøder og busbøder

Borgere i Aarhus Kommune er blevet dårligere til at betale deres bøder til bus og parkering.

Flere borgere i Aarhus har ikke købt billet i bussen og har derfor fået en bøde. Men borgerne er blevet dårligere til at betale bøden. (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

I går skrev DR Ligetil om, at danskerne i alt skylder 98,3 milliarder kroner til det offentlige.

Danskerne skylder blandt andet penge, fordi de ikke har betalt deres bøder for manglende parkerings-tilladelse og manglende busbillet.

Tal fra Aarhus Kommune viser, at borgerne i Aarhus skylder 84 millioner alene for bus- og parkeringsbøder.

Flere borgere betaler ikke

Sag om svindel med skat

I august 2015 kom det frem, at svindlere har snydt Skat for mange milliarder kroner. Svindlerne har snydt Skat ved at sende falske ansøgninger om at få udbytteskat fra aktier betalt tilbage. Her kan du læse mere om sagen.

Se Tema

Tallene viser, at de ubetalte busbøder udgør 70 millioner kroner. Det er 18 procent mere end i 2015.

De ubetalte parkeringsbøder udgør 14 millioner kroner. Det er hele 34 procent mere end i 2015.

Borgerne i Aarhus Kommuner skylder i alt 412 millioner kroner. Det er seks procent mere end i 2015.

Politiker er frustreret

Rabih azad-Ahmad (Radikale Venstre) er rådmand i Aarhus for Kultur og Borgerservice.

Han er meget frustreret over den store gæld og frygter, at nogle personer spekulerer i at snyde staten.

- Det er nogle penge, der egentlig skal bruges på velfærd, som ikke kommer i kommunekassen, siger han.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve