Danmarks herrelandshold afslutter fodboldsæson

Danmarks herrelandshold deltager i fodboldturneringen Nations League, hvor de indtil nu har klaret sig godt.

De danske fans sad klar på tribunerne, da Danmark spillede mod Østrig i Parken. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

Nations League er en europæisk fodboldturnering, som en række landshold deltager i denne sommer. Nations League er en slags erstatning for venskabskampe.

Det danske herrelandshold deltager også i Nations League og har indtil nu spillet fire kampe mod Frankrig, Kroatien og Østrig. Danmark har vundet over både Frankrig og Østrig.

Danmark ligger i den bedste liga, nemlig liga A. Landsholdet holder sommerferie nu, men skal spille mod Kroatien og Frankrig igen efter ferien.

Få et overblik over Nations League og det danske landsholds indsats i DR Ligetils nyhedspakke herunder.

1

Hvordan klarede landsholdet den seneste kamp?

På billedet ses fodboldspilleren Jonas Wind, der blandt andet scorede et mål til kampen mellem Danmark og Østrig. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

Danmark spillede mod Østrig mandag den 13. juni, og Danmark vandt over Østrig med 2-0.

Det var den sidste kamp, inden landsholdet holder en sommerpause, hvorefter de igen skal spille to kampe i Nations League.

Hvordan gik kampen overordnet set? I artiklen her kan du læse, hvilke karakterer DR Sportens fodboldkommentator giver til de danske spillere.

2

Hvad kan landsholdet tage med videre?

De danske fodboldspillere takkede tilskuerne på Parken efter sejren. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul har fulgt i hælene på landsholdet og set alle kampene på stadion.

I artiklen her gør han status på sæsonen og konkluderer, hvad vi kan tage med videre fra Nations League-kampene.

Blandt andet fortæller han, at det danske landshold står et rigtig godt sted, og at landsholdet har været igennem meget det seneste år. Du kan også blive klogere på landsholdets træner, Kasper Hjulmand, i podcasten her.

3

Hvorfor blev storskærm aflyst?

På billedet ses DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer. Han fortæller, at DBU har fået indberetninger fra folk, der er kommet til skade. (Foto: © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix, Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Dansk Bold Union (DBU) har tidligere sat storskærm op i Fælledparken, så fans kan komme og se kampen sammen. Men DBU valgte at aflyse storskærm til kampen mellem Danmark-Østrig.

Det skyldes, at der ved kampen mellem Danmark og Kroatien blev kastet med ølkrus, fyldte dåser og flasker hen over hovederne på mange tusinde fodboldfans, der var samlet i Fælledparken.

DBU har fået henvendelser om folk, der kom til skade. DBU genovervejer nu sikkerhed ved lignende arrangementer. Det kan du læse mere om i artiklen her. Du kan også læse om en gæst, der fik hjernerystelse efter at været blevet ramt af en fyldt øldåse.

4

Lyst til endnu mere fodbold?

På billedet ses den danske fodboldspiller Pernille Harder, der scorede et mål under en testkamp med Østrig. I juli afholdes der EM i kvindefodbold. (Foto: © Johnny Pedersen, Ritzau Scanpix)

Det danske herrelandshold holder nu en sommerpause, inden de skal spille to kampe mere i Nations League. Disse kampe skal spilles til september.

Der kommer også meget mere fodbold senere på året. I juli er der nemlig EM i kvinde-fodbold, og i november og december er der VM i herre-fodbold.

I mellemtiden kan du få meget mere fodbold i DR Sportens podcast Fodboldlisten her.