Dansk tennisspiller er den yngste på verdensranglisten

Clara Tauson er en 14-årig dansk tennisspiller, og hun er nu den yngste på WTA’s rangliste over verdens bedste tennisspillere.

14-årige Clara Tauson er nummer 743 på ranglisten. (Foto: Dr Sporten © dr)

WTA har offentliggjort sin rangliste over de bedste tennisspillere i verden.

Listen består af i alt 1300 spillere, og den 14-årige danske tennisspiller Clara Tauson er nummer 743.

Dermed er Clara Tauson lige nu den yngste spiller på WTA’s rangliste.

Andre danskere er på ranglisten

I begyndelsen af november vandt Clara Tauson en turnering i Stockholm. Hun vandt over den ti år ældre russer Ekaterina Yashina.

Danmark har i øjeblikket fire spillere på WTA’s rangliste.

Det drejer sig om Caroline Wozniacki, som ligger nummer 3; 25-årige Karen Barritza, som ligger nummer 506; og 20-årige Emilie Francati, som ligger 645.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve