Danske kampfly bombede ved en fejl syriske regeringsstyrker

Danske kampfly var med til at bombe den syriske regering i september. Ekspert er glad for, at Forsvaret fortalte åbent om fejlen.

Danske F16-kampfly deltog i et angreb i Syrien i september, der ved en fejl ramte syriske regeringsstyrker. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

To danske F16-kampfly deltog i et angreb i Syrien i september sammen med andre lande, der kæmper mod Islamisk Stat.

Ved en fejl ramte kampflyene det syriske militær og ikke Islamisk Stat.

Det viser en undersøgelse om, hvad der gik galt i angrebet. Undersøgelsen er lavet af de lande, som kæmper mod Islamisk Stat.

Forsvaret: Fejlene skete få timer før angrebet

I en pressemeddelelse på Forsvarets hjemmeside, forklarer generalmajor Flemming Lentfer, at fejlen skete i timerne op til angrebet.

De mange lande nåede aldrig at blive sikre på, at de angreb Islamisk Stat.

Fejlen er ifølge Flemming Lentfer dybt beklagelig, selvom de danske fly angreb i god tro.

Ekspert: Undersøgelse er vigtig

Henrik Ø. Breitenbauch er centerleder på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Undersøgelsen er ifølge ham vigtig, fordi landene fortæller åbent om deres fejl.

Han forklarer, at Vesten har presset på for, at landene fortæller mere åbent om deres fejl i forbindelser med bombninger.

Partier: Danmark skal stadig være med i krigen

Og selvom der opstår alvorlige fejl, mener flere partier i Folketinget, at Danmark stadig skal være med til at bekæmpe Islamisk Stat i Syrien.

Det fortæller Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Enhedslisten kritiserer dog episoden og ønsker, at partierne på ny overvejer, om Danmark skal være med i krigen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk