Danskerne pendler mere

Danskerne kører i gennemsnit ni procent længere, når de skal til og fra arbejde, i forhold til 2008.

Danskerne pendler i gennemsnit 42,5 kilometer hver dag. Arkivfoto. (Foto: Torben Christensen /Scanpix © Dennis Lehmann)

En pendler er en person, som bor og arbejder to forskellige steder. Det betyder, at man skal køre et stykke vej for at komme til og fra arbejde.

Faktisk pendler danskerne sig i gennemsnit ni procent længere i forhold til 2008.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Industri (DI) og tænketanken Kraka, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det skriver Politiken.

Minister ønsker bedre veje og jernbaner

Pendlerne kørte i gennemsnit 39 kilometer i bil, bus, tog eller metro i 2008. Men nu kører de i gennemsnit 42,5 kilometer om dagen.

Michael Svane er branchedirektør i DI Transport. Han siger, at det er godt, at lønmodtagere vil rejse til det arbejde, der passer dem bedst.

Ole Birk Olesen (Liberal Alliance) er transportminister. Han ønsker han at gøre de danske veje og jernbaner bedre, så folk kan spare tid på at pendle.

/ritzau/

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk