Det er blevet meget dyrere at være forbruger

Priserne på fødevarer og gas og el er steget meget det seneste år. Især efter krigen i Ukraine, der begyndte i februar i år.

Hvis du synes, priserne er steget rigtig meget i supermarkedet, så har du helt ret. Faktisk er priserne på mad og drikke steget med 15,6 procent fra juli 2021 til juli 2022. Det vil sige, at et indkøb, der sidste år kostede 100 kroner, i år koster 115,60 kroner.

Men enkelte ting er blevet meget dyrere. For eksempel koster en pakke smør, der sidste år kostede 18 kroner, nu 27 kroner. Og hvis man bruger gas til at varme sit hjem op med, så er prisen fordoblet.

Her kan du få et indblik i, hvad de stigende priser betyder for dig.

1

Hvor meget stiger priserne egentlig?

Vi mærker prisstigningerne allermest, når det går ud over priserne på varme og madvarer.

Krigen i Ukraine og den krise, vi i EU og Danmark har med Rusland, har fået nogle af priserne til at stige. Men der er også andre årsager. For eksempel var prisen på benzin allerede begyndt at stige, fordi der var stor efterspørgsel på benzin efter corona-pandemien.

I denne artikel kan du følge med i, hvordan fødevarer, gas, el og benzin udvikler sig - og hvordan boligrenten og aktiemarkedet udvikler sig.

2

Kan man virkelig se det på helt almindelige fødevarer?

(ARKIV) Mælk og Cultura den 20. februar 2017. Stigende priser på mælk og ost sender Arlas omsætning op til 10, 3 milliarder euro - 77 milliarder kroner - i 2017. Det viser netop offentliggjort regnskab.. Det skriver Ritzau, onsdag den 21. februar 2018.. . (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Når indkøbskurven fyldes nede i supermarkedet, så er det ikke altid nemt at huske, hvordan priserne så ud i går.

Og faktisk er der mange priser, der svinger op og ned løbende.

I denne artikel kan du dagligt følge med i prisændringer på forskellige madvarer, for at se om varerne falder eller stiger i pris. Du kan også selv trykke på en madvare og se, hvordan netop dens pris har udviklet sig det seneste år.

3

Hvad betyder de stigende priser for din løn?

De stigende priser har betydning for, hvor meget du kan få for de penge, du tjener.

De fleste lønninger stiger hvert år med en eller anden procentsats, som arbejdsgivere og lønmodtagere har aftalt. Men i år er priserne steget meget mere end lønningerne. Det betyder, at det, der hedder inflationen, er stigende.

I denne artikel kan du taste din løn ind og se, hvor meget du skulle have haft, hvis du skulle kunne købe det samme for pengene, som da du fik din sidste lønstigning. Du kan også læse, hvorfor det ikke er godt for priserne bare at hæve lønningerne - for så stiger inflationen nemlig bare igen.

4

Kommer priserne så til at falde igen snart?

Priserne på fødevarer er det seneste år steget med en fart, der ikke er set siden 1982, viser tal fra Danmarks Statistik . (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Mange af de produkter, vi køber i supermarkedet, er lavet af forskellige råvarer. En råvare kan for eksempel være korn, man laver mel af, og mælk, der kan bruges til at lave ost, fløde og smør. For at lave kiks og kager og pizzaer, skal man altså bruge råvarer som korn og mælk.

Lige nu er der meldinger om, at prisen på korn og mælk er faldet. Men desværre betyder det ikke, at priserne på kiks og pizzaer falder lige med det samme.

En af grundene er, at prisen på el og gas og benzin stadig er meget høje. Så når mælken skal køles ned og transporteres til fødevareproducenter, så koster det stadig meget mere end før. Du kan læse om de mange grunde til, at priserne ikke lige falder med det samme i denne artikel.

Du kan også i dette indslag i TV Avisen møde en familie, der overvejer at flytte i campingvogn, hvis priserne bliver ved med at stige. Deres varmeregning lyder på 54.000 kroner på et år.