Din uddannelse betyder meget for din økonomi

Personer med en humanistisk uddannelse tjener 100.000 kroner mindre om året end personer med en erhvervsøkonomisk uddannelse ifølge undersøgelse.

De humanistiske fag fra undersøgelsen er dansk, engelsk, historie og filosofi.

Der er stor forskel på, hvad universitets-uddannede personer får i løn.

Personer med en humanistisk uddannelse får nemlig 29 procent mindre i løn end dem, der har taget en erhvervs-økonomisk uddannelse.

Det viser en ny undersøgelse, som Rockwool Fonden har lavet.

Arbejdsgivere vil ikke betale så meget for humanister

Jan Rose Skaksen er forskningschef hos Rockwool Fonden. Han siger, at arbejdsgivere vil betale mere for en person med en erhvervs-økonomisk uddannelse end personer med en humanistisk uddannelse.

Rockwool Fonden har også undersøgt, hvordan Danmarks økonomi ville se ud, hvis 10.000 personer med en humanistisk universitets-uddannelse i stedet havde uddannet sig til ingeniører.

Ifølge Jan Rose Skaksen ville det have givet det danske BNP cirka en milliard kroner ekstra om året.

Uddannelse handler ikke kun om penge

Sana Mahin Doost er forkvinde hos Danske Studerendes Fællesråd. Hun mener, at den nye undersøgelse opfordrer unge til at vælge uddannelse efter, hvor mange penge man kan tjene.

- Jeg vil opfordre Rockwool Fonden til også at overveje, hvad deres analyse rent faktisk betyder for de mennesker, som er humanister og uddanner sig inden for de her fag, siger hun.

- Hvis det er 10.000 ulykkelige ingeniører, som hader deres job, så kommer de ikke til at tjene en milliard kroner ind. Samfundet kommer i stedet til at betale for alverdens hjælp til dem, siger Sana Mahin Doost.

Undersøgelsen

  • De humanistiske fag fra undersøgelsen er dansk, engelsk, historie og filosofi.
  • Forskerne har sammenlignet de fire humanistiske fag med erhvervsøkonomi og erhvervsøkonomi kombineret med jura, filosofi eller datalogi.
  • 10 år efter en humanist er begyndt på sin uddannelse, tjener personen cirka 100.000 kroner mindre om året end en person med en erhvervs-økonomisk uddannelse.
  • Det svarer til, at humanisterne tjener 29 procent mindre end erhvervs-økonomerne.
  • Undersøgelsen omfatter kun personer, der har været færdig-uddannet i mindst to år.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve