Domstol i Indien: Fem mænd er skyldige i at voldtage dansk kvinde

Domstolen bestemmer straffen til de fem mænd den 9. juni.

Den danske kvinde boede på dette hotel i Indien. Under sin rejse voldtog en gruppe mænd hende i flere timer.

I 2014 voldtog en gruppe mænd en dansk kvinde i Indiens hovedstad, New Dehli.

Kvinden var turist i byen, og hun blev voldtaget, efter hun fór vild og spurgte nogle mænd om vej. Mændene truede hende med en kniv og voldtog hende på skift.

Nu har en domstol i Indien kendt fem mænd skyldige for at have voldtaget kvinden.

Tre mindreårige er ikke dømt endnu

Domstolen bestemmer de fem skyldige mænds straf den 9. juni.

Ud over de fem dømte er tre andre tiltalt i sagen. De tre er mindreårige og skal derfor for en anden domstol.

Mange indiske og udenlandske medier skrev om voldtægten af den danske kvinde i 2014, fordi Indien havde haft flere sager, hvor mænd i grupper havde voldtaget kvinder.

/ritzau/AFP

Facebook
Twitter