Dronning Elizabeth fortæller om sin tunge krone

I en ny dokumentar om kroninger og kronjuveler afslører dronning Elizabeth, at det kan være en udfordring at bære en kongekrone.

Dronning Elizabeth er dronning i Storbritannien.

Hun medvirker for tiden i en ny dokumentar om kroninger og kronjuvelerBBC.

Her fortæller hun, at det kan være en udfordring at bære den britiske kongekrone, der vejer 1,28 kilo.

Dronning: Du kan ikke kigge ned

Kongekronen blev lavet i 1937 og var oprindeligt til dronning Elizabeths far.

Dronning Elizabeth fortæller blandt andet, at kongekronen voldte hende problemer, da hun skulle holde tale til åbningen af britiske parlament.

- Du kan ikke kigge ned for at læse din tale. Du bliver nødt til at tage talen op. Fordi hvis du kiggede ned, så ville din hals brække, den ville falde af, siger hun.

Krone har 2868 diamanter

Der er til gengæld ingen risiko for, at kronen falder af, fortæller dronning Elizabeth.

- Når først du har taget den på, så bliver den. Altså så bliver den virkelig. Så der er nogle ulemper ved kongekroner, men ellers er de ganske vigtige ting, siger hun.

Der er 2868 diamanter, 17 safirer, 11 smaragder og hundredvis af perler på kongekronen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter