Trustpilot er en hjemmeside, hvor folk kan give virksomheder stjerner fra et til fem og fortælle, hvad de synes om virksomheden.
Trustpilot giver virksomhederne et tal, som ligger mellem 1-10. Tallet skal vise, hvor glade folk i gennemsnit er for virksomheden. 10 er det bedste.
Men to undersøgelser viser, at virksomheder får et højere tal, hvis de betaler penge til Trustpilot.
Ekspert: Tallet er ikke en ærlig bedømmelse
Den ene undersøgelse af lavet af Dwarf, som blandt andet arbejder med at udvikle hjemmesider. Undersøgelsen viser, at virksomheder får bedømmelsen 8,6 i gennemsnit, hvis de betaler penge til Trustpilot.
Virksomheder får kun 5,8 i gennemsnit, hvis de ikke betaler penge til Trustpilot.
Peter Grønne fra Dwarf mener ikke, folk får en ærlig bedømmelse af en virksomhed ved at kigge på Trustpilots tal.
Ikke-betalende virksomheder får mest dårlige anmeldelser
Han begrunder det med, at betalende virksomheder får flere bedømmelser end ikke-betalende virksomheder. Det gør de, fordi Trustpilot sender et link ud til deres kunder, så det er nemt for dem at bedømme virksomheden.
Virksomheder, der ikke betaler penge til Trustpilot, får ikke så mange bedømmelser. Og hvis folk alligevel bedømmer dem, er det ofte, fordi de er rigtig sure, siger Peter Grønne.
Betalende virksomheder får derfor sammenlagt flere gode bedømmelser end ikke-betalende virksomheder, og det giver et højere tal hos Trustpilot, mener Peter Grønne.
Du kan se mere om Trustpilot i programmet Kontant, som bliver sendt torsdag klokken 21.00 på DR1.
I klippet under artiklen kan du se et klip fra Kontant.