Når elever går i 9. klasse, skal de vælge en ungdomsuddannelse.
Men allerede i 8. klasse føler mange elever sig pressede over at skulle vælge ungdomsuddannelse.
Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ifølge Politiken. 5300 elever har deltaget i undersøgelsen.
Elever mangler vejledning
Næsten halvdelen af eleverne i 8. klasse føler et stort pres over at skulle vælge uddannelse, og næsten hver fjerde mener ikke, at de får nok vejledning.
Anne Sophie Madsen er chefkonsulent i EVA. Hun siger, at de unge mener, at det er vigtigt at have en plan.
- Det er jo ikke så mærkeligt, at man føler et pres, men man skal tage alvorligt, at de allerede i 8. klasse oplever så stort et pres og et behov for hjælp, siger hun til Politiken.
Undervisningsminister: Det er lærernes opgave
Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) siger, at det er lærernes opgave at vejlede de unge bedre i forhold til deres muligheder.
Jacob Mark (Socialistisk Folkeparti) er uddannelsesordfører. Han synes, det er synd for de unge, at de føler sig så pressede.
Derfor synes han, at de unge skal have færre test og mere vejledning.
/ritzau/