En ud af tre møder hinanden på nettet

I et ud af tre forhold har kæresterne mødt hinanden via en profil på et datingsite, siger sociolog.

I hvert tredje forhold møder kæresterne hinanden over netdating, siger sociolog. © (© DR)

Der er ingen officielle tal for, hvor mange danskere der leder efter en kæreste.

Men sociolog Casper Høeg Radil fra Københavns Universitet gætter på, at lidt over én million danske mænd og kvinder er enlige.

500.000 har en profil på et datingsite

Mange enlige leder efter en kæreste, siger Casper Høeg:

- Vi tror, at cirka 700.000 danskere aktivt søger efter en kæreste.

En stor del af dem forsøger at finde en kæreste på nettet:

-Omkring en halv million har en aktiv profil på et datingsite, siger Casper Høeg.

Manden skal være højere

På et datingsite fortæller du lidt om dig selv, og hvilken type partner du leder efter.

De fleste vælger hinanden ud fra, hvor de bor, hvor gamle de er og deres uddannelse.

Mange kvinder ser også på mandens højde, siger Casper Høeg Radil.

En ud af tre finder hinanden på nettet

Folk er i gennemsnit 35 år, når de opretter en profil på et datingsite.

Der er en god chance for, at de finder deres kæreste på nettet:

- Hvert tredje forhold i Danmark indgås via en kontakt på et datingsite, siger Casper Høeg Radil.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk