Fra den 6. – 31. juli er der EM i kvindefodbold, som afholdes i England. Her dyster Europas bedste kvindelandshold om at blive europamestre i fodbold.
Danmarks landshold er også med, og fredag den 8. juli spiller de deres første kamp mod Tyskland. Ved EM i 2017 lykkedes det Danmark at nå hele vejen til finalen og vinde sølv.
Danmark er i pulje med Tyskland, Spanien og Finland. Puljen er de lande, som Danmark skal spille imod.
I DR Ligetils nyhedspakke kan du blive klogere på både Danmarks pulje, de danske og udenlandske spillere, og du kan få et overblik over, hvordan du kan følge med i kampene.
Hvem skal du holde særligt øje med?
Der venter tre uger med masser af fodboldstjerner, når EM går i gang.
I artiklen her fortæller DR Sportens fodboldekspert, hvilke spillere der er favoritter til at vinde EM-guldet.
Du kan også læse om nogle af de fodboldspillere, der bliver interessante at følge, og som du bør holde øje med. Læs mere i artiklen her.
Hvordan kan man følge med i kampene?
Hvornår bliver de forskellige kampe spillet? Hvem spiller mod hvem? Og hvad tid?
Du kan følge med i kampene hjemmefra, og i artiklen her kan du få et overblik over, hvilke kanaler der sender kampene.
Danmark spiller sin første kamp fredag den 8. juli klokken 21.00, og du kan følge med i kampen på DR1.
Hvordan blev EM sat i gang?
Den allerførste kamp i EM blev spillet mellem England og Østrig, og i artiklen her kan du læse om kampen og stemningen.
De to landshold spillede nemlig foran mere end 68.000 tilskuere på stadionet Old Trafford i den britiske engelske by Manchester.
England endte med at vinde kampen 1-0 over Østrig.
Hvordan er det for Danmark at være med?
Allerede i oktober 2020 vidste det danske landshold, at de skulle med til EM i år. Landsholdet kvalificerede sig nemlig til EM, da de vandt over Italien med 3-1 i en kvalifikationskamp.
Det betyder, at det danske landshold har ventet 616 dage på at komme til EM.
Nu er landsholdet så endelig landet i London, og i denne artikel kan du høre, hvad spillerne selv tænker om at være med til EM, og hvad der er gået forud for deres deltagelse.