FC Midtjylland vandt det danske mesterskab i fodbold

FC Midtjylland vandt mandag aften det danske mesterskab efter en sejr over AC Horsens.

  • Jakob Poulsen er anfører for FC Midtjylland. Her løfter han pokalen efter, at FC Midtjylland har vundet det danske mesterskab. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Her bliver FC Midtjyllands Marc Dal Hende løftet i jublen over at vinde det danske mesterskab. Marc Dal Hende scorede målet mod AC Horsens. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)
  • Her ankommer tidligere FC Midtjyllands spiller Alexander Sørloth i en helikopter. Med sig har han DM-pokalen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Skuffelsen i Brøndby var stor mandag aften. Brøndby lå i store dele af foråret på en førsteplads i Superligaen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
1 / 4

Mandag aften vandt FC Midtjylland det danske mesterskab i fodbold for anden gang efter en 1-0 sejr over AC Horsens.

Jesper Hansen er FC Midtjyllands målmand. For ham er det en kæmpe forløsning at være danske mestre.

- Det er jo vanvittigt det her. Det er jo det, vi er gået efter. Vi har leveret en fantastisk slutspurt i den her vanvittige sæson, siger Jesper Hansen.

Brøndby er skuffet

Andenpladsen i Superligaen gik til Brøndby, som ellers længe har stået til at vinde det danske mesterskab.

Christian Nørgaard spiller for Brøndby. Han siger, at han nok aldrig bliver rigtig glad for den sølvmedalje, som Brøndby-spillerne fik mandag aften.

- Men jeg er glad for den måde, vi har vist Brøndby frem i den her sæson. Og jeg bliver glad for, at vi har vundet en pokalturnering, siger Christian Nørgaard.

FC Nordsjælland får bronze

FC Nordsjælland fik en tredjeplads i Superligaen, efter de spillede uafgjort mod FC København.

FC København ender på en fjerdeplads, som er holdets dårligste resultat i Superligaen siden sæsonen i 1999-2000, hvor de endte på en ottendeplads.

FC Helsingør rykker direkte ned i 1. division efter et nederlag til Silkeborg. Og Vejle rykker direkte op i Superligaen.

Nedenfor kan du se en video med højdepunkterne fra Superligaens sidste runde.

/ritzau/DR Sporten

Herunder kan du se de seneste ti års mestre i Superligaen.

  • 2017-18: FC Midtjylland

  • 2016-17: FC København

  • 2015-2016: FC København

  • 2014-2015: FC Midtjylland

  • 2013-2014: AaB

  • 2012-2013: FC København

  • 2011-2012: FC Nordsjælland

  • 2010-2011: FC København

  • 2009-2010: FC København

  • 2008-2009: FC København

Facebook
Twitter