Festivalerne er tilbage

I to år har det ikke været muligt at afholde festivaler på grund af coronavirus. Men i år er festivalerne tilbage efter historisk pause.

Festivalerne er i gang landet over. Her er det festivalen Distortion, der foregår i det indre København. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Sommer er ofte lig med mange festivaler. Men i april 2020 sagde statsminister, Mette Frederiksen, at alle festivaler den følgende sommer skulle aflyses på grund af coronavirus.

På dette tidspunkt var der nemlig forbud mod større forsamlinger på grund af smitten. Året efter i 2021 kom der igen forbud mod større forsamlinger, og derfor måtte festivalerne aflyses igen.

Men i år er de danske festivaler tilbage. I DR Ligetils nyhedspakke kan du blive klogere på, hvordan festivalerne og deltagerne er tilbage efter to års historisk pause.

1

Hvordan påvirker prisstigningerne festivalerne?

Fødevarer er blandt de varer, der er blevet dyrere den seneste tid. (Foto: © Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

Den seneste tid er prisen på varer som el, brændstof, fødevarer og gas blevet dyrere.

Faktisk er priserne i maj steget med 7,4 procent i forhold til samme måned sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er den største stigning siden 1983.

Prisstigningen påvirker også festivalerne. På Roskilde Festival bliver en fadøl for eksempel syv kroner dyrere, så de fremover koster 47 kroner, hvilket er en stigning på 18 procent. Læs mere her.

2

Hvordan er det at være tilbage?

Her ses den australske sanger Nick Cave & The Bad Seeds, der også er tilbage på festivalerne med sin optræden. (Foto: © Betina Garcia, Betina Garcia/DR)

De danske festivaler foregår rundt omkring i næsten hele landet. I år vender festivalerne tilbage efter flere års pause på grund af corona.

Så hvordan er det at være tilbage? I billedserien her og her kan du se billeder fra nogle af de første festivaler, der er blevet holdt i år.

Mange andre festivaler fortsætter resten af sommeren.

3

Hvordan brander festivalerne sig?

I år kunne man ikke købe burger eller hotdog med kød på Northside. (Foto: © Betina Garcia, Betina Garcia/DR)

Den aarhusianske festival Northside har både fået kritik og ros for, at festivalen kun ville sælge plantebaseret mad i år.

I artiklen her kan du læse, hvad en brandingekspert fortæller om at gøre noget anderledes og hvilken betydning dette har for festivaler.

Du kan også høre gæsternes forskellige dom over den plantebaserede mad.

4

Har du styr på den gode festival-opførsel?

Pak mobilen væk under koncerter og husk, at de samme love og regler gælder stadig gælder under en festival, lyder det fra erfarne festivalgængere. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

De første festivaler er allerede blevet afholdt, og i de kommende måneder starter endnu flere.

For nogle er det måske første gang, at de skal til festival, mens andre vender tilbage.

I artiklen her kan du læse om god opførsel på festivalerne, hvor mange mennesker er samlet.