Tema Ny på arbejdsmarkedet 16 artikler

Fire ud af ti får job gennem netværk

I Danmark får folk job ved at kende folk, der arbejder inden for samme branche som dem selv, siger professor.

40 procent af dem, der har et job i Danmark, har fået jobbet gennem deres netværk. Det viser tal fra Danske Medier.

- Hvis man er mekaniker, får man nemmest job ved at kende andre mekanikere, siger Christian Albrekt Larsen. Han er professor og har forsket i netværk på arbejdsmarkedet.

- Arbejdsgiverne vil gerne ansætte folk, som bliver anbefalet af andre inden for branchen, siger han.

Ordkassen og opgaver
  • En faglært/ufaglært
  • At blive anbefalet
  • At bevise

Pdf med opgaver

Ufaglærte får job gennem netværk

Netværk betyder især meget, hvis man er ufaglært, siger Christian Albrekt Larsen.

- Ufaglærte har ikke en uddannelse, som beviser, at de kan noget bestemt. Derfor tør arbejdsgiverne oftest kun ansætte folk, de har fået anbefalet, siger han.

- Folk med en uddannelse, som for eksempel sygeplejersker eller jurister, kan nemmere få et job ved at sende en ansøgning til en stillings-annonce.

Udlændinge er gode til netværk

Udlændinge er ofte rigtig gode til at få job gennem netværk. I mange lande er netværk nemlig endnu vigtigere end i Danmark, siger Christian Albrekt Larsen.

- Derfor ser vi også, at mange udlændinge fra det samme land, arbejder samme sted, siger han.

- Nye udlændinge i Danmark skal derfor bruge deres netværk eller få et netværk, hvis de ikke har noget, siger han.

Virksomhedspraktik er et godt netværk

Virksomhedspraktik er for eksempel en rigtig god måde at få et netværk inden for sin branche, fortæller Christian Albrekt Larsen.

- I praktikken møder man en arbejdsgiver og kolleger, som senere kan anbefale en til et job.

- Man kan også få en mentor, som arbejder inden for samme branche, siger Christian Albrekt Larsen.

VIDEO Job gennem netværk

I klippet fortæller Henrik Skonnerup om, hvordan man kan bruge sit netværk til at finde et job.

  • Print