Flere danske par får rugebørn

På halvandet år er mindst 22 danske børn født af rugemødre i udlandet ifølge foreningen Dare Danmark.

Mikkel Raahede er formand for foreningen Dare Danmark. Han har selv rugebørn og hjælper andre barnløse par. (Foto: DR Nyheder) (Foto: DR Nyheder)

I Danmark er det ulovligt at bruge en rugemor, altså at betale nogen for at føde sit barn. Derfor bruger flere og flere danske forældre udenlandske rugemødre i udlandet.

På halvandet år er mindst 22 danske børn født af rugemødre, siger Mikkel Raahede. Han er formand for foreningen Dare Danmark, som vil gøre det lovligt at bruge en rugemor.

- Vi stiftede foreningen for cirka halvandet år siden, hvor vi startede med at blive kontaktet en gang om måneden. Nu bliver vi kontaktet hver uge, siger han til DR Nyheder.

Der er et stort behov

I 2016 har foreningen kendskab til ni børn, som er født af rugemødre i udlandet.

- Vi får flere henvendelser fra Fyn og Jylland. De ved ikke, hvor de skal gå hen. Der er langt større behov for det her, end selv vi i Dare er klar over, siger Mikkel Raahede.

Halvdelen er heteroseksuelle par, som ikke selv kan blive forældre. Den anden halvdel er homoseksuelle par. Mikkel Raahede er selv forælder til rugebørn sammen med sin mand.

- Som loven er nu, er det umuligt for os at blive biologiske forældre. Vi må kigge rundt i verden for at se, hvem der kan hjælpe os, så vi kan blive den familie, vi gerne vil være, siger han.

Advokat: Jeg har hjulpet 30 - 50 par

Louise Traberg Smidt er advokat og siger, at flere og flere barnløse par kontakter hende, fordi de overvejer at bruge udenlandske rugemødre.

- Jeg får vel en til to henvendelser om ugen i snit. De seneste par år, hvor jeg har beskæftiget mig med det her, der har jeg måske hjulpet mellem 30 og 50 par, siger hun.

- Jeg kan fortælle dem om konsekvenserne ved at bruge en rugemor, og hvad der er lovligt og ulovligt. Men jeg er sikker på, at der er mange flere end dem, der henvender sig til mig, siger hun.

Jordemoder-forening: Det skal være ulovligt

Lilian Bondo er formand for Jordemoder-foreningen. Hun mener, det kan være skadeligt for barnet at blive skilt fra den kvinde, som har båret det.

- Man indbygger et afbræk i barnets liv, som barnet i princippet ikke selv har bedt om. Desuden bliver graviditeten en form for arbejdsydelse, og det er problematisk, siger hun.

- Generelt synes jeg, vi skal holde fast i, at den kvinde, der føder barnet, bliver ved med at have en følelsesmæssig relation til det og er dens familie, siger Lilian Bondo.

Det siger loven om rugemødre:

  • I Danmark er det ulovligt at betale en anden kvinde for at bære sit barn.

  • Det er også ulovligt at formidle kontakt til rugemødre herhjemme.

  • Medvirker man til rugemoderskab, kan det give bøde eller fængselsstraf i op til fire måneder.

  • I Danmark ser man den fødende kvinde som mor - også selvom en rugemor i udlandet har frasagt sig at være mor. Derfor vil forældremyndigheden altid tilfalde den fødende mor.

  • Den biologiske mor - hende, der har doneret æg og skal opfostre barnet - kan få forældremyndigheden ved en stedbarns-adoption.

Facebook
Twitter