Flere studerende har svært ved at betale SU-lån tilbage

For fem år siden havde 5000 studerende problemer med at betale deres SU-lån tilbage, efter de var færdige med deres uddannelse. I dag er tallet 8000.

Mange studerende bruger hele deres SU på husleje og bliver derfor nødt til at tage SU-lån, siger Yasmin Davali. Hun er formand for Danske Studerendes Fællesråd. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Studerende på en videregående uddannelse kan få 5941 kroner om måneden før skat i SU, hvis de er flyttet hjemmefra.

Mange studerende bruger hele SU'en på at betale deres husleje, og de mangler derfor penge til andre udgifter, siger Yasmin Davali. Hun er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Flere studerende tager derfor et SU-lån, som de skal betale tilbage efter deres uddannelse.

3000 flere kan ikke betale lån tilbage

Nu viser nye tal, at flere studerende end tidligere har problemer med at betale lånene tilbage, skriver Ugebladet A4.

For fem år siden havde 5000 studerende problemer med at betale deres lån tilbage, efter de var færdige med deres uddannelse.

I dag har 8000 problemer med at betale lånene tilbage.

Arbejdsløshed gør det svært at betale lån tilbage

Carsten Tanggard er professor i økonomi. Han mener, den høje arbejdsløshed gør, at flere ikke kan betale deres lån tilbage.

- Hvis man går direkte fra uddannelsen til arbejdsløshed, får man meget store problemer med at tilbagebetale et stort SU-lån. Det virker tæt på håbløst, siger han til Ugebrevet A4.

I grafikken under artiklen kan du se, hvor mange penge danske studerende låner i SU-lån. Du kan også se, hvor mange som har problemer med at betale lånene tilbage.

Læs også

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve