Forstå finanskrisen på fem minutter

Bedst som vi var på vej ud af finanskrisen, taler eksperterne nu om, at vi er på vej ind i en ny. Men hvad har Grækenlands dårlige økonomi egentlig med Danmark at gøre?

Bedst som vi var på vej ud af finanskrisen, taler eksperterne nu om, at vi er på vej ind i en ny. Men hvad har Grækenlands dårlige økonomi egentlig med Danmark at gøre? (Foto: Christian Ringbæk © Scanpix)

Hov, var vi ikke lige på vej ud af den økonomiske krise? Spørger du måske.

Jo, vi var - men nu har de alvorlige økonomiske problemer i Grækenland, Italien og Spanien altså fået krise-knappen til at lyse rødt igen. Også i Danmark.

Knappen lyser rødt, fordi danske banker og investorer har lånt penge til de sydeuropæiske lande gennem statsobligationer. Penge, som de risikerer at miste, hvis landene går bankerot.

Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven skærer krise-mekanismerne ud i pap:

- Når lande skal have dækket deres underskud på de offentlige finanser, så udsteder de statsobligationer. Dem er der nogen, der skal købe - og det gør for eksempel private investorer eller banker i andre lande.

Hvad sker der, hvis landene ikke kan betale pengene tilbage?

- Så betyder det, at de banker og investorer, der har købt statsobligationerne, får et tab. Og hvis bankerne pludselig får store tab, så kan det føre til, at hele den finaniselle sektor bliver rystet og i værste fald trækker resten af den finansielle sektor med ned, forklarer Jacob Graven.

Men hvis det ikke er min bank, der taber penge, hvordan påvirker det så mig?

- Hele det finansielle system i verden hænger sammen, fordi bankerne låner store pengebeløb af og til hinanden på tværs af lande hver dag. Når der så kommer store tab ind i det finansielle system, bliver bankerne pludselig meget tilbageholdende med at låne penge ud til hinanden, fordi de frygter, at den bank, de overvejer at låne penge til, står med store tab. På den måde kan hele det finansielle system fryse til is - ligesom vi så det i efteråret 2008.

Hvordan fryse til is?

- Hvis bankerne ikke vil låne penge ud til hinanden, så vil de heller ikke låne penge ud til forbrugere og virksomheder, og så går den økonomiske aktivitet fuldstændig i stå. Og det kommer alle til at mærke, for eksempel i form af stigende arbejdsløshed.

Kort fortalt

Når danske banker ikke vil låne penge til virksomheder, så falder produktionen. Og når produktionen falder, så bliver der brug for mindre arbejdskraft - og så bliver folk fyret i Danmark.

Når en person ikke har noget arbejde, så bruger han færre penge. Det betyder, at efterspørgslen på varer falder - og faldende efterspørgsel er med til, at produktionshjulene kører endnu langsommere, og flere folk bliver fyret.

Når produktionen falder, og arbejdsløsheden stiger, så er der ingen vækst i den danske økonomi - og så er væksten i bruttonationalproduktet (BNP) negativt. Når BNP har haft negativ vækst i over to kvartaler i træk, så er Danmark i teknisk recession.

Når Danmark er i recession i endnu flere kvartaler eller år, så er Danmark i økonomisk krise.

Facebook
Twitter