Fransk minister skal i fængsel for skattefusk

En tidligere fransk finansminister skal tre år i fængsel for at have flyttet sine egne penge i skattely.

En fransk domstol dømt den tidligere minister Jérôme Cahuzac til tre års fængsel. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)

Jérôme Cahuzac var finansminister i Frankrig i François Hollandes regering mellem 2012 og 2013.

Tilbage i 2012 afslørede mediet Mediapart, at den tidligere minister gemte 600.000 euro i en schweizisk bankkonto.

Han blev tiltalt for at lade være med at betale skat og for at hvidvaske penge uden for Frankrig.

Minister er dømt til fængsel

Samtidig med at Jérôme Cahuzac selv undgik at betale skat, arbejdede han som minister for at bekæmpe, at befolkningen undgik at betale skat.

Nu har en fransk domstol dømt den tidligere minister til tre års fængsel.

Jérôme Cahuzac kone Patricia Menard var også med til at snyde skat. Hun er derfor blevet dømt til to års fængsel.

Parret ville have samme levestandard

Parret undgik at betale skat, fordi de ville have den samme levestandard som før, Jérôme blev politiker.

Han er nemlig plastikkirurg. Han tjente mange penge i sin klinik, før han blev politiker.

I klinikken arbejdede han med at transplantere hår på rige franskmænd i Paris.

Facebook
Twitter