Gimi Levakovic får lov til at blive i Danmark

Byretten i Næstved bestemte sidste år, at Gimi Levakovic skulle udvises af Danmark. I dag bestemte Højesteret, at han gerne må blive i Danmark.

Gimi Levakovic kom til Danmark som tre-årig, men han har kroatisk statsborgerskab. Han har fire børn i Danmark.

Gimi Levakovic er 46 år og kommer fra Kroatien.

Han kom til Danmark som tre-årig, og siden han var 18 år, har han fået 23 domme.

Levakovic har i alt været idømt 10 års fængsel.

Han havde pistol og kom med dødstrusler

I august sidste år skulle Gimi Levakovic i retten, fordi han havde haft en ladt pistol og var kommet med dødstrusler.

Retten i Næstved bestemte, at Gimi Levakovic skulle i fængsel i et år og tre måneder. Retten udviste ham også af Danmark i 12 år.

Men Levakovic ankede, og i oktober kom sagen for Landsretten. Landsretten bestemte, at han skulle i fængsel i et år og seks måneder, og at Levakovic måtte blive i Danmark.

Hans børn bor i Danmark

Torsdag afgjorde Højesteret så, at Gimi Levakovic må blive i Danmark.

Højesteret siger, han må blive, fordi han har børn her i landet.

Gimi Levakovic har fire børn i Danmark, to af børnene er under 18 år gamle. De ældste af børnene mødte op i retten i dag.

- Vi takker for, at vores far må blive i Danmark, sagde de.