Grænsekontrol giver færre asylansøgere i Sverige

70 procent færre personer har søgt om asyl i Sverige, efter grænsekontrollen blev indført mellem Sverige og Danmark.

Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige blev indført 4. januar 2016. (Foto: claus fisker © Scanpix)

I januar i år indførte Sverige grænsekontrol for at få mere kontrol over flygtningesituationen.

Det skete, efter Sverige modtog 163.000 flygtninge i 2015, som var rekordhøjt.

Siden grænsekontrollen blev indført, har Sverige modtaget 70 procent færre asylansøgere sammenlignet med samme periode i 2015.

Det oplyser den svenske justits- og migrationsminister, Morgan Johansson, på sin Twitter-konto.

/ritzau/

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve