GRAFIK Indvandrede og efterkommere halter efter etniske danskere

Her kan du se, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund, der arbejder, uddanner sig og begår kriminalitet.

Regeringen fremlagde torsdag et udspil, der skal bekæmpe ghettoer og parallelsamfund i Danmark.

Parallelsamfund er områder med mange indvandrere og efterkommere, høj ledighed, og hvor børnene ikke har megen kontakt til dansktalende børn.

Økonomi- og Indenrigsministeriet fremlagde for et par uger siden analysen ”Parallelsamfund i Danmark”. Analysen kigger blandt andet nærmere på ikke-vestlige indvandrere.

Herunder kan du se de vigtigste tal og eksempler fra regeringens analyse.

Befolkningen

Den danske befolkning har ændret sig meget de seneste 40 år. Siden 1980 er Danmarks befolkning steget fra godt 5,1 millioner til næsten 5,8 millioner personer.

I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund cirka 1 procent af Danmarks befolkning.

I dag har cirka 8,5 procent af befolkningen en ikke-vestlig baggrund. Det svarer til cirka en halv million personer.

Arbejde

57.200 personer i alderen 22-59 år med ikke-vestlig baggrund det, man kalder ’langvarigt passive’.

Langvarigt passive er personer, som hverken har et almindeligt arbejde, er i fleksjob eller i uddannelse i mindst fire ud af de seneste fem år.

Lidt flere indvandrerkvinder end mænd er langvarigt passive.

Uddannelse

Cirka 60 procent forældre med ikke-vestlige baggrund har en grundskoleuddannelse, som sin højeste uddannelse.

For forældre med dansk baggrund er det 20 procent, som har en grundskoleuddannelse, som sin højeste uddannelse.

For de unge mellem 20 og 24 år, er der flere med dansk baggrund som gennemfører en ungdomsuddannelse end ikke-vestlige unge.

Foreningsliv

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er ikke lige så aktive i foreningslivet som personer af dansk oprindelse.

I 2016 var 54 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund medlem af en forening.

Samme år var 81 procent af personer med dansk baggrund medlem af en forening.

Skoler

På to ud af tre grundskoler har mindre end fem procent af eleverne ikke-vestlig baggrund.

På 7,5 procent af grundskolerne har mindst hver fjerde elev en ikke-vestlig baggrund. Det svarer til 155 grundskoler.

42 procent af alle skoleelever med ikke-vestlig baggrund gik på de 155 skoler i efteråret 2014. Det svarer til 25.300 elever.

Daginstitutioner

Der er flere ikke-vestlige børn, som ikke bliver passet i et dagtilbud i forhold til børn med dansk baggrund.

For eksempel er er 30 procent af 1-årige med ikke-vestlig baggrund ikke i et dagtilbud.

Blandt 1-årige med dansk oprindelse er cirka 12 procent ikke i et dagtilbud.

Kriminalitet

Cirka 4 procent af alle 15-64-årige mænd med ikke-vestlig baggrund bliver i løbet af et år dømt for en overtrædelse af straffeloven. Blandt mænd med dansk er tallet under to procent.

Især unge mandlige efterkommere begår mange flere straffelovsovertrædelser end andre unge mænd.

I løbet af et år bliver op mod 13 procent af alle mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund fra 17-24 år dømt for en overtrædelse af straffeloven. Det er tre gange mere end unge mænd med dansk baggrund.

Valgdeltagelse

Personer med dansk baggrund stemmer oftere til valg end indvandrere og efterkommere.

Til folketingsvalget i 2016 stemte 87 af personer med dansk baggrund, 66,1 procent af indvandrere og 53,4 procent af efterkommere.

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund stemmere mindre end dem med vestlig baggrund.

Ghettorområder

Der er 22 boligområder på den såkaldte ghetto-liste. Her bor 54.500 indbyggere. 36.200 af dem er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

Beboerne i ghettoområderne er ikke uddannet så godt som resten af landet, og de er oftere arbejdsløse.

Beboerne i ghettoområderne bryder også loven forholdsvis mere end resten af befolkningen.

Kilde: Regeringens analyse "Parallelsamfund i Danmark".

  • Indvandrere:
  • Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark.
  • Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer.
  • Som flygtning tæller man med i statistikken som indvandrer, så snart man har fået opholdstilladelse i Danmark og dermed ikke længere er asylansøger.
  • Efterkommere:
  • Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere.
  • Hvis danskfødte forældre begge beholder et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive set som efterkommere.
  • Ikke-vestlige lande /ikke-vestlig baggrund:
  • Alle lande undtagen EU’s medlemslande, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.
  • Hvis man er indvandrer eller efterkommer fra et af de ikke-vestlige lande, har man også ikke-vestlig baggrund.
  • Vestlige lande /vestlig baggrund:
  • Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.
  • Hvis man er indvandrer eller efterkommer fra et af de lande, har man vestlig baggrund.

    Kilde: Danmarks Statistik.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve