Grønlænderne skal vælge nyt parlament

I april skal der være valg til Grønlands Landsting.

Formanden for Grønlands Landsstyre, Kim Kielsen, har udskrevet valg. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Grønlænderne skal vælge nye medlemmer til det grønlandske landsting, Inatsisartut.

Kim Kielsen er formand for Grønlands Landsstyre. Han udskrev valg til landstinget mandag.

Grønlands landsting skal beslutte, hvornår grønlænderne skal stemme. Men det bliver enten den 17. eller den 24. april.

Seneste valg holdt for tre år siden

Grønlands landsting består af 31 medlemmer.

Det seneste landstingsvalg fandt sted i november 2014. Her blev Kim Kielsen formand for landsstyret.

Hans parti Siumut dannede nemlig regering sammen med de to andre partier Demokraatit og Atassut.

Grønland fik selvstyre i 2009

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab. Grønland fik selvstyre fra Danmark i 2009.

Selvstyreloven gav grønlænderne mulighed for selv at bestemme på en lang række områder.

Danmark bestemmer fortsat på nogle områder. Det gælder forsvaret, sikkerhed, udenrigsforhold, Højesteret, økonomisk politik samt spørgsmål om statsborgerskab.