Grundloven deler magten i tre

Grundloven deler magten mellem Folketinget, regeringen og domstolene for at forhindre, at ingen får for meget magt.

Grundloven deler magten mellem Folketinget, regeringen og domstolene. (© Colourbox)

Grundloven er den øverste lov i Danmark, som alle andre love skal overholde.

Grundloven bestemmer, at statens magt skal være delt i tre:

- Folketinget vedtager lovene og er den lovgivende magt.

- Regeringen leder landet efter de love, Folketinget har vedtaget, og er derfor den udøvende magt.

- Domstolene dømmer på baggrund af lovene og er den dømmende magt.

Ingen må bestemme for meget

Systemet med at dele magten op i tre hedder magtens tredeling.

Tredelingen sørger for, at ingen kommer til at bestemme for meget.

Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt kontrollerer nemlig hinanden.

Højesteret kan sige, at en lov ikke gælder

Folketinget må for eksempel ikke lave love, som går imod grundloven. Hvis det sker, siger Højesteret, at loven er ugyldig.

Der er også regler i grundloven, som sikrer, at Folketinget kan kontrollere regeringen.

Reglerne skal forhindre, at regeringen får for stor magt.

Folketinget kan fjerne en regering

Den vigtigste regel er grundlovens paragraf 15. Den siger, at hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en minister, skal ministeren gå af.

Og hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive nyt valg.

Folketinget kan også beslutte, at en minister skal for en rigsret. Rigsretten dømmer i sager, hvor en minister er anklaget for ikke at gøre sit arbejde godt nok eller for gøre noget ulovligt.

I klippene til højre kan du se eksempler på sager, hvor Folketinget eller en minister har handlet i strid med loven.

FacebookTwitter