Her er Danmarks nye fødselsdagssang

Sangen 'Fantastiske fødselar' vinder P2’s konkurrence om en ny fødselsdagssang til danskerne.

Radiokanalen P2 udskrev i februar en konkurrence for at finde en ny fødselsdagssang, der også kan synges til voksne.

Danskerne indsendte mere end 700 sange, og i begyndelsen af maj kunne DR’s brugere stemme på fem forskellige sange, som en jury havde udvalgt.

Nu er vindersangen fundet. Det blev sangen 'Fantastiske fødselar', som 36-årige Marianne Søgaard har skrevet tekst og musik til.

Sangen handler om livsglæde

Marianne Søgaard siger, at sangen handler om glæden ved at være i live.

- Når vi er børn, tror vi, at vi lever for evigt, men når vi bliver voksne, ved vi, at vi har en udløbsdato, siger hun.

- Voksne kan have det ambivalent ved at fylde år, og mange vil egentlig helst have, at de sætter det på pause. Men jeg synes, vi skal fejre og dyrke ritualet ved at fylde år, siger Marianne Søgaard.

Højskole bruger allerede sangen

Marianne Søgaard er uddannet fra Rytmisk Konservatorium i København og arbejder som musiklærer på Silkeborg Højskole.

Hun har tidligere udgivet musik under sit kunstnernavn Oui Mari.

Silkeborg Højskole bruger allerede sangen 'Fantastiske fødselar', når der fejres fødselsdag.

Ovenfor kan du høre vindersangen 'Fantastiske fødselar'. Nedenfor kan du selv synge med på karaoke-versionen af sangen

Facebook
Twitter