Hjemmelavet slim er en populær dille blandt unge

Et af de mest søgte spørgsmål på Google i 2017 var opskriften på slim. Men allergiekspert siger, at man skal være forsigtig med hjemmelavet slim.

Fellippa, Sofie og Naja fra Vejgaard Østre Skole i Aalborg laver deres egen slim. (Foto: Klaus Videbæk © DR Nórdjylland)

Onsdag offentliggjorde søgemaskinen Google, hvad danskerne har søgt på i løbet af året.

De tre mest søgte spørgsmål på Google i 2017 er: Hvem skal jeg stemme på? Hvordan bliver vejret? Og hvordan laver man slim?

Hjemmelavet slim er nemlig blevet en populær dille. Børn og unge i laver deres egen slim, som de kan strække og vride i en uendelighed.

Elever laver deres egen slim

Fellippa, Sofie og Naja går i sjette klasse på Vejgaard Østre Skole i Aalborg og laver deres egen slim.

De har fundet opskriften på Youtube og laver slimen af papirlim, kontaktlinsevæske og barberskum.

- Barberskummen gør det helt fluffy, forklarer Naja.

Råd: Pas på hvad du blander

Jeanne Duus Johansen er centerleder ved Videnscenter for Allergi. Hun fraråder dog børn og unge at lave deres egen slim.

- Hverken lim eller barberskum er beregnet til at være på huden i længere tid ad gangen, så det har man ikke taget hensyn til med de stoffer, der er brugt i produkterne, siger hun.

Jeanne Duus Johansen har ikke hørt om børn og unge, der har fået allergi af hjemmelavet slim. Men hun advarer mod at bruge produkter til andet end det, de er godkendt til.

Du kan læse mere om allergifremkaldende stofferVidencenter for Allergis hjemmeside.

Læs også

  1. QUIZ Hvad googler vi mest?

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve