Hvad handler FN’s klimarapport om?

FN har udgivet en stor klimarapport, der bliver afgørende for klimaet frem mod 2030. Forstå de vigtigste pointer.

Temperaturen på kloden stiger. Omkring nytår blev der målt rekordhøje temperaturer på flere hundrede målestationer i Europa. (Foto: © handout, Scanpix Denmark)

I denne uge udgav FN en klima-rapport, som er lavet af verdens førende klimaforskere. Forskerne har brugt de sidste otte år på at kigge på tusindvis af undersøgelser af klimaforandringerne.

Undervejs har forskerne udgivet en række delrapporter. Blandt andet, hvordan kloden ændrer sig, og hvordan ændringerne vil påvirke os. I denne uge udgav FN hele den samlede rapport.

Rapporten er blevet kaldt "den vigtigste rapport i verden lige nu", fordi FN først kommer med en klimarapport igen omkring 2030.

DR Ligetils nyhedspakke samler op på rapporten og dens vigtigste pointer.

1

Hvad står der i rapporten?

Sidste sommer oplevede Europa langvarig tørke og hedebølger. Billedet her er fra Frankrig, som var ramt af skovbrande, der blev ved i flere måneder. (Foto: © Nicolas Tucat, AFP or licensors)

Rapporten indeholder den vigtigste viden om klimaforandringerne: Hvordan de varmere temperaturer påvirker jorden og livet på jorden - og ikke mindst hvad vi kan gøre for at stoppe det.

Forskernes vigtigste budskab kan siges meget kort: Gør noget nu - ellers er det for sent. Blandt andet skal verdens udledninger af CO2 være næsten halveret i 2030.

Hvis ikke verdens politikere klarer den opgave, vil det ikke længere være muligt at begrænse opvarmningen på kloden til 1,5 grader og dermed undgå de værste konsekvenser. Læs de syv vigtigste pointer fra rapporten her eller se et indslag om rapporten her.

2

Hvordan vil kommende generationer mærke klimaforandringerne?

Så varm kan kloden blive for børn født i dag. (Foto: © Grafik: Clara Juliane Münnecke DR)

Der er også gode nyheder i FN’s klimarapport. Nemlig at det stadig er muligt at undgå de værste konsekvenser af global opvarmning, og at det ikke kræver nye opfindelser.

Der findes nemlig flere gode måder at nedbringe udledningen af CO2 på, siger klimaforskerne. Der er også penge nok til at gøre det. Problemet er bare, at det ikke sker. I artiklen her kan du møde August på 10 måneder og hans far og blive klogere på, hvordan klimaforandringerne kan påvirke de næste generationer.

Hvis verdens ledere gør noget nu og får nedbragt udledningerne, kan temperaturen på kloden i gennemsnit være steget 1,5 grader, når August fylder 80 år. Men den kan også være steget omkring tre grader, hvis de ikke gør noget.

3

Hvorfor er vi ikke kommet længere med den grønne omstilling?

Po-floden er Italiens længste flod. Den har lige nu 60 procent mindre vand end ellers på denne tid af året. Det skyldes blandt andet, at der er faldet mindre sne i Alperne. (Foto: © PIERO CRUCIATTI, Ritzau Scanpix)

Selvom det går rigtig skidt med klimaforandringerne, er der stadig løsninger, konkluderer rapporten.

Men hvordan løser vi klimaudfordringerne her fra Danmark? Og tror vi stadig på, at teknologien kan løse klimaudfordringerne?

Bliv klogere i debatprogrammet ’Klimaets sidste chance’ fra P1 Debat her.