Den 1. juni skal der være valg i Danmark. Valget handler om det såkaldte forsvarsforbehold, der stammer tilbage fra starten af 1990’erne.
På det tidspunkt havde Danmark været medlem af EU siden 1973, men Danmark ville gerne have fire områder, hvor vi kunne beholde vores egne regler. Disse regler kaldes for et EU-forbehold, og forsvarsforbeholdet er ét af dem.
Men nu har et flertal i Folketinget besluttet, at vi skal genoverveje netop dette forbehold. Derfor skal vi stemme om, hvorvidt vi vil beholde forsvarsforbeholdet eller afskaffe det.
I DR Ligetils nyhedspakke kan du forstå, hvad forsvarsforbeholdet går ud på, og blive klogere på, hvad du selv har lyst til at stemme.
Hvad er forsvarsforbeholdet?
Danmark blev medlem af EU i 1973, men i 1990’erne ville EU gerne være et større fællesskab, hvor medlemslandene blandt andet skulle dele valuta, forsvar og banksystem.
Men det ville danskerne ikke. I stedet besluttede de danske politikere sig for fire områder, hvor Danmark kunne beholde sine egne regler og stadig være med i EU-fællesskabet. Én af de regler var forsvarsforbeholdet.
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er med i den del af EU-samarbejdet, som har med forsvaret at gøre. Derfor deltager vi ikke i EU’s militære missioner, og vi er heller ikke med til at betale for dem. Se denne explainer og få den fulde historie om forsvarsforbeholdet.
Hvad mener de forskellige partier om forsvarsforbeholdet?
Det er et flertal af Folketinget, der har besluttet, at vi skal stemme om forsvarsforbeholdet. Det sker som følge af krigen i Ukraine.
Flertallet består af regeringen – altså Socialdemokratiet - og partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Disse partier mener alle, at Danmark skal af med forsvarsforbeholdet. Omvendt mener andre partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at Danmark skal beholde forsvarsforbeholdet. Få et overskueligt overblik over alle partiernes holdning her.
Hvilke spørgsmål har danskerne til forsvarsforbeholdet?
Hvad får Danmark ud af at droppe forsvarsforbeholdet? Hvad er konsekvensen, hvis vi stemmer nej? Og hvad betyder et ja for Danmarks rolle i EU?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på her, hvor DR's EU-korrespondent, forsvarsanalytiker og politiske korrespondent svarer på spørgsmål fra DR’s brugere.
Hvad går du og undrer dig over? Prøv at scrolle ned af siden, måske er dit eller et lignende spørgsmål allerede blevet besvaret.
Hvem kan stemme?
Danske statsborgere over 18 år kan stemme den 1. juni. Men for de tusindvis af danskere, som er blinde eller svagsynede, er denne folkeafstemning anderledes.
Nu kan de nemlig gå alene ind i stemmeboksen, fordi de kan bruge en lille plade med punktskrift og huller. På den måde ved vælgerne, hvad der står på stemmesedlen.
Indtil denne folkeafstemning har blinde og svagsynede haft en ledsager med ind, som kunne hjælpe dem med at sætte krydset det rigtige sted. Se her, hvordan det foregår.
Hvad vil du stemme?
Har du tænkt over, hvad du vil stemme den 1. juni? Hælder du mest til et ja eller et nej til forsvarsforbeholdet?
Her kan du tage DR's valgtest og finde ud af, hvor enig du er med Folketingets partiledere.
Måske bliver du afklaret med, hvad du mener om forsvarsforbeholdet, og hvor du dermed vil sætte dit kryds. God valgdag!