Hver sjette dansker ønsker et fællesskab med naboen

Det giver tryghed at være med i et fællesskab i det område, hvor man bor, siger sociolog.

Thomas Blachman (kendt fra tv) har samlet nogle naboer i et boligområde for at hjælpe dem med at få et fællesskab. (© dr)

Frivilligrådet har fået lavet en spørgeskema-undersøgelse blandt 1175 danskere. I undersøgelsen svarer danskerne på spørgsmål om fællesskaber i deres bolig-område.

60 procent svarer, at de allerede er med i et fællesskab, eller at de rigtig gerne vil være med i et fællesskab i det område, hvor de bor.

Det giver tryghed at kende sin nabo

Fællesskaber i ens bolig-område kan for eksempel være fællesspisning, vejfester, sport eller fælles-haver.

- Mange synes, det giver tryghed at kende naboerne og vide, at man kan få hjælp, hvis man har brug for det, siger sociolog Birthe Linddahl Jeppesen.

- For eksempel er det trygt, at naboen kender ens børn og holder øje med dem, når man ikke er hjemme, siger Birthe Linddal Jeppesen.

Nedenfor kan du se tre videoer med danskere, som har valgt at være med i et fællesskab i det område, hvor de bor.

VIDEO: Fællesspisning på Nørrebro

Ord til videoen

  • Et folkekøkken

  • En oprydning

  • At sludre

VIDEO: Fællesskab i byhaver

Ord til videoen

  • At have grønne fingre

  • At få jord under neglene

  • At dyrke noget (for eksempel grøntsager og fællesskab)

  • Kvit og frit

  • Et fælles gode

  • At høste

VIDEO: Fællesskab mellem naboer

Ord til videoen

  • Uanmeldt (adj.)

  • At kukkelure

  • En besøgsven

  • At opfordre

  • At slå rødder

Facebook
Twitter