10 fakta om ordblindhed

Ordblinde klarer sig dårligere i skolen ifølge ny rapport. Men hvad vil det egentlig sige at være ordblind? DR har spurgt en ekspert.

(© Liv Ajse ©)

Ordblinde klarer sig dårligere i skolen end andre. Faktisk gennemfører hver tredje ordblind ikke en ungdomsuddannelse.

Det viser en rapport om ordblinde fra Egmont Fonden.

Men hvad vil det egentlig sige at være ordblind? DR har spurgt ordblinde-ekspert Birgit Dilling Jandorf, der har været leder af Dansk Videncenter for Ordblindhed.

Der er rigtig mange, der er ordblinde?

Ja, der er en hel del. I en opgørelse fra 1991 sagde syv procent, at de selv vurderede at være ordblinde.

Med i den nationale ordblindetest i 2015 kunne man konstatere, at det gjaldt cirka otte procent af skoleelever, og det betyder jo så, at der potentielt sidder en til to ordblinde i hver klasse.

Særlige ord og bogstaver giver ekstra problemer?

Nej, sådan kan man ikke sige. Det centrale for en ordblind er problemet med at forstå, hvilke lyde de forskellige bogstaver repræsenterer, når man læser og staver.

Der er forskellige grader af ordblindhed?

Ja, der er ofte tale om et sammensurium af problemer, hvor talesproglige vanskeligheder kan spille ind. Men det kan det også, at man har lært at tale sent, har et dårligt ordforråd, langsom indlæring eller husker dårligt.

Man kan blive mindre ordblind ved at øve sig?

Der kan i hvert fald gøres en rigtig god indsats, og man kan altid blive bedre til at læse og stave. Derfor er det så vigtigt at opdage det så tidligt, så der kan sættes ind.

En til to procent af gruppen er rigtig hårdt ramt og har store problemer, men om de kan hjælpes, vil jeg ikke udtale mig skråsikkert om. Der er ikke forskning, der viser, at de ikke kan.

Der er kun én måde at være ordblind på?

Det er et godt spørgsmål, men jeg tror, at det bæres og opleves forskelligt, fordi årsagerne også kan være mange.

Carsten Elbro har i sin bog 'Læsevanskeligheder' givet et godt bud på, hvordan det må føles.

I faktaboksen nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvordan det føles at være ordblind, hvis du ikke er ordblind.

Ordblindhed er arveligt?

Ja, det er delvist arveligt. Der er fundet genetiske markører for, at risikoen for at blive ordblind er fire gange højere, hvis der er en forælder, der også er det, så problemet løber ofte igennem generationer.

Ordblindhed er forbundet med lavere IQ ?

Det er det ikke! Det er desværre en af de mest sejlivede fordomme, men ordblinde er lige så intelligente som normalbefolkningen, slår forskningen fast.

Den omvendte fordom om at ordblinde skulle være specielt dygtige på andre områder, for eksempel kreativt, holder heller ikke.

Man ved ikke, hvorfor nogle bliver ordblinde?

Jo, det ved man en masse om. Det er som sagt et sprogligt problem, der ofte nedarves.

Det kan også påvises på neurologisk niveau. Det sker i tindingelappen i venstre hjernehalvdel, der er ansvarlig for at forbinde bogstaver og lyde.

Man kan få hjælpemidler, så man kan fungere lige så godt som gode læsere?

Ahh, det er meget flot sagt. Det ved vi faktisk ikke noget om. Vi ved ikke, om vi får dem ligestillet, og om de klarer sig lige så godt.

Det kræver en del at lære teknologierne at kende og blive fortrolig med dem.

Og så kan der også være en stigmatisering ved at bruge dem, og det kan afholde nogen fra at udnytte dem optimalt.

Drenge er oftere ordblinde end piger?

Ja, det tyder det på. Vi ved ikke så meget om hvorfor. Men det er oftere også drenge, der har sproglige vanskeligheder og kommer oftere til talepædagog.

Årsagen kan vi ikke sige noget om med sikkerhed. Måske det er miljømæssigt betinget, og piger er bedre socialiserede, men vi ved det ikke.

Vi kender alle nogle, der er ordblinde?

Ja, det gør vi nok. Der er jo en del. Om ikke andet kender vi nogle fra medierne, for blandt de mest prominente ordblinde er komiker Christian Fuhlendorff, skatteminister Karsten Lauritzen, tv-kokken Jamie Oliver, skuespilleren Tom Cruise, krimiforfatter Sara Blædel og ikke mindst nationalskatten Ghita Nørby.

Ifølge Birgit Dilling Jandorf er det dog mindst lige så vigtigt at få historierne frem om de ordblinde, der lever et liv som sygeplejersker, maskinmestre eller bankansatte.

De er nemmere at spejle sig i, og de viser, at det sagtens kan lade sig gøre at få sig en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, selvom ord og bogstaver driller.

Prøv at være ordblind

  • Det er lisgem at side og se på et teterstyke. Når jeg kan læse orende, så forgors hadnlin oge på cenen. Men når jeg mødder et ord, jeg ikke kar læse, så gar lyslet ud. Og så sider jeg brae og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordtet er inder i kaser; men jeg kan ikke luke den op. Hvis det så elndeg lykes at læse ortet, så grar kassnen og, og jeg har sen, havte ordtæt betyles. Den srtå på tetercemetn. Men tetrstjket gåne i setå. Carsten Elbro, 'Læsevanskeligheder'.