Ærø-færgen er nu trukket fri

Ærø-færgen gik på grund søndag eftermiddag på grund af stormen. Nu er den trukket fri og på vej mod Ærøskøbing, så de 141 passagerer omsider kan komme i land.

- Vi mærkede nogle rystelser, og pludselig kunne vi se, at vi ikke bevægede os mere, fortæller passager Jimmi Pietraszek. (Foto: Lars Laursen © Scanpix)

Vandet omkring Ærø-færgen er nu steget så meget, at det er lykkedes at trække færgen fri. Den gik på grund søndag eftermiddag med 141 passagerer og syv ansatte om bord.

- Vi satser på, at færgen snart når frem til Ærøskøbing. Her skal den undersøges af dykkere. Men vi regner ikke med, at der er skader på den, for det er jo sand, den har siddet fast i, siger Ærøfærgernes direktør Keld Møller.

Slæbebåd måtte opgive

Færgen var på vej fra Svendborg til Ærøskøbing søndag eftermiddag. Da den var halvvejs, stødte den på grund og satte sig fast. På grund af stormen var vandet meget lavere end normalt.

Siden har passagerer og besætning ventet på hjælp til at komme fri. En slæbebåd måtte i første omgang opgive og vente på, at vandet skulle stige.

Men meldingen er, at alle ombord har det godt, og der er ingen fare.

I gang mere end 12 timer

Mandskabet på Ærø-færgen har været i gang i mere end tolv timer. Men de er ved godt mod, fortæller direktør Keld Møller.

Og de skal faktisk arbejde hele tiden, selv om færgen ligger stille.

- De var jo hele tiden klar til at få færgen på ret kurs igen, hvis vandet begyndte at stige, forklarer direktør Keld Møller.

Slæbebåd fra Marstal

En af passagerne ombord er Jimmi Pietraszek.

- Vi mærkede nogle rystelser, og lige pludselig kunne vi se, at nu vi bevægede vi os ikke mere, fortæller han.

- Så prøvede besætningen at bruge maskinen til at komme fri, men det gik ikke. Vi fik at vide, at de havde ringet efter slæbebåde. Der kom en fra Marstal, og den kæmpede med at hive os fri, men det gik heller ikke, fortæller Jimmi Pietraszek.

2jimmi Pietraszek

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve