Anders Samuelsen trækker sig som leder af Liberal Alliance

Liberal Alliance fik et dårligt valg, og politisk leder Anders Samuelsen blev ikke genvalgt til Folketinget. Derfor trækker han sig som leder.

Onsdag var der valg til Folketinget. 13 partier stillede op til valget, og 10 af partierne blev valgt ind.

Liberal Alliance blev valgt ind, men havde et dårligt valg, fordi det mistede mange mandater.

Ved sidste folketingsvalg fik Liberal Alliance nemlig 13 mandater. Men onsdag fik det kun 2,3 procent af stemmerne. Derfor mister det 9 mandater.

Anders Samuelsen trækker sig

Anders Samuelsen er politisk leder for Liberal Alliance. Han blev ikke genvalgt til Folketinget, og han trækker sig nu som politisk leder.

- Det er mit ansvar, at vi er endt der, hvor vi er, og der er brug for, at partiet får en mulighed for en ny start. Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig, siger han.

- Derfor vælger jeg at trække mig, siger Anders Samuelsen.

Flere politiker bad Samuelsen trække sig

Henrik Dahl er en af de kendte politikere fra Liberal Alliance, som torsdag krævede, at Anders Samuelsen skulle trække sig.

Merete Riisager (Liberal Alliance) er fungerende undervisningsminister. Hun har også opfordret Anders Samuelsen til at trække sig.

Liberal Alliance skal nu finde ud af, hvem der skal være ny politisk leder i partiet.

Øverst kan du se en video, hvor Anders Samuelsen siger, at han trække sig. Nederst kan du se en video, hvor Henrik Dahl siger, at Anders Samuelsen bør trække sig.

Facebook
Twitter