Lungeforeningen og Hjerteforeningen tilbyder virksomheder at komme ud og tjekke deres ansattes sundhed, mens de er på arbejde.
Projektet hedder 'Mit gode liv', og det skal gøre det nemmere at få tjekket helbredet hos lavtuddannede og mænd, siger direktør i Lungeforeningen, Anne Brandt.
- Vi møder dem i deres hverdag, og der kan vi gøre noget andet, end vi måske kan ved den praktiserende læge, siger hun.
Chef: Ansatte skal hjælpe hinanden til et sundere liv
Nogle af de første, som får lavet et sundhedstjek, er ansatte fra Arla. De får blandt andet tjekket deres lunge-funktion.
Hvis nogle af dem ryger, vil de for eksempel blive tilbudt et rygestop-kursus.
Sunhedstjekket skal dog ikke tvinge nogen til at ændre livsstil, mener Jan Andersen, som er center-chef hos Arla.
- Det her er mere et spørgsmål om, hvordan man kan hjælpe hinanden til at få et sundere liv, siger han.
- •
Kortuddannede medarbejdere i produktions-virksomheder er mest udsatte i forhold til at få dårligt helbred.
- •
Årsagerne er, at de arbejder på skæve tidspunkter af døgnet, for eksempel om natten.
- •
Deres arbejde foregår også tit i kulde.
- •
Kilde: Hjerteforeningen