Ansatte i psykiatrien får tæsk

Hver sjette ansatte i psykiatrien oplever fysisk vold mindst en gang om måneden, viser en undersøgelse fra Fagforeningen FOA.

Hver sjette ansatte i psykiatrien oplever vold og trusler hver måned. Irene Budtz blev stukket med en kniv 13 gange og fik glasøje. (modelfoto) (© Colourbox)

Hver sjette ansatte i psykiatrien oplever fysisk vold mindst en gang om måneden, viser en undersøgelse fra Fagforeningen FOA.FOA er fagforening for mange ansatte på hospitaler og plejehjem. FOA har lavet en undersøgelse af 572 ansatte i psykiatrien, og de fortæller, at deres hverdag er fyldt med vold og trusler fra de psykisk syge patienter.

- Volden er blevet mere hård og kynisk, siger Jesper Priskorn, som er plejer og tillidsrepræsentant på det psykiatriske hospital Risskov til Fagbladet FOA.

Irene fik glasøjeDe ansatte bliver ofte overfaldet af psykotiske patienter, der har et misbrug.

En af de ansatte, som har oplevet vold i psykiatrien er social- og sundhedsassistent Irene Budtz.

Hun mistede det ene øje, da hun blev stukket med en kniv 13 gange af en beboer på et bosted.

Irene har i dag fået et glasøje. Hun har også mistet noget af følesansen i armene, og hendes ene finger fungerer ikke rigtigt.

Patienter udskrives før, de er raske

Jesper Priskorn fra det psykiatriske hospital Risskov siger, at mange patienter ikke er raske nok, når de bliver udskrevet fra hospitalet og skal bo på for eksempel et bosted for psykisk syge.

- De er farlige og bor i egen bolig, hvor man egentlig ikke har ret til at gøre noget som helst, siger han.

De får ikke den rigtige hjælp

Thomas Middelboe er overlæge på Psykiatrisk Center, København. Han mener også, at volden i psykiatrien kan være tegn på, at nogle patienter ikke får den rigtige hjælp:

- Vi kan ikke afskaffe vold og trusler helt, men mange konflikter er symptom på, at noget ikke fungerer, siger han.

FacebookTwitter