BILLEDER 4000 unge mødtes for at være uenige

DR’s projekt ’Uenige Sammen’ samler danskere, der er uenige. I går mødtes 4000 unge over hele landet for at være uenige.

Der skal være folketingsvalg i Danmark i år. Derfor kommer der til at være fokus på emner, som vi er uenige om.

Men ofte taler vi ikke med personer, vi er uenige med. Det vil DR gerne have os til, og derfor har DR lavet projektet ’Uenige Sammen’.

Som en del af projektet mødtes 4000 elever og studerende i går for at snakke med personer, de var uenige med.

Uenige mødes sidste søndag før folketingsvalget

De unge var samlet på uddannelsessteder over hele landet. Her skulle de mødes to og to og tale om emner, som de var uenige om.

Formålet var, at deltagerne blev klogere på andres holdninger. Det handlede ikke om, at de skulle ændre deres holdning.

DR holder endnu et arrangement, hvor uenige personer mødes. Det bliver den sidste søndag inden folketingsvalget. Hvis du vil være med, kan du tilmelde dig her.

Ovenfor kan du se billeder fra arrangementerne forskellige steder i landet.

Nedenfor kan du se en video, hvor to uenige unge taler med hinanden. Den ene støtter partiet Alternativet, den anden støtter Dansk Folkeparti.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve