BILLEDER Ny udstilling om besættelsen åbner på Bornholm

På øen Bornholm åbner en ny udstilling. Den handler om dengang, øen var besat af Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig.

Under Anden Verdenskrig var Danmark besat af Tyskland. Men den 4. maj 1945 overgav tyskerne sig i Danmark, men ikke på Bornholm.

Tyskerne på Bornholm blev angrebet af Sovjetunionens hær, som besatte Bornholm den 7. og 8. maj. Bornholm blev først frit, da den sovjetiske hær forlod øen den 5. april 1946.

Nu åbner en ny udstilling om den sovjetiske besættelse i medborgerhuset Kærnehuset i Allinge på Bornholm. Her kan man se billeder fra besættelsestiden under Sovjetunionen.

Ovenfor kan du se billeder fra den nye udstilling. På billederne kan du se, hvordan livet så ud, da Bornholm var besat af Sovjetunionen fra 1945 til 1946.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve