Børn er glade for at gå i skole

8 ud af 10 elever svarer, at de har det godt i skolen.

Mange var bange for, at det var et problem at flytte børn fra specialklasser til almindelige skoleklasser. Men børnene i folkeskolen siger, de behandler hinanden godt. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

For to år siden vedtog politikerne, at over 10.000 børn skulle flyttes fra specialklasser og ind i de almindelige klasser i folkeskolen. Det var børn med for eksempel ADHD og autisme.

Mange var bange for, at børnene fra specialklasserne ville få problemer i de almindelige klasser.

Måske ville de blive mobbet, fordi de var anderledes. Eller måske ville børnene med for eksempel ADHD larme så meget, at de andre børn ville blive forstyrrede i undervisningen.

Folkeskolereform

I august 2014 trådte den nye reform af folkeskolen i kraft. Elever skal gå længere tid i skole, og flere børn med særlige behov skal gå i almindelige klasser. Læs om reformen i dette tema.

Se Tema

Vi behandler hinanden godt

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI undersøger, hvordan det er gået med inklusionen af børnene fra specialklasserne.

Forskerne har spurgt 9000 elever i 5. og 7. klasse, hvordan de har det i skolen.

Nogle af de spørgsmål, som forskere har stillet, er blandt andet: "Er du glad for at gå i skole? Behandler I hinanden godt i klassen?"

8 ud af 10 elever svarer, at de har det godt og behandler hinanden godt.

Næsten alle børn skal gå i en almindelig klasse

Undersøgelsen fortsætter to år mere, fordi det stadig er for tidligt at sige, om inklusion er godt både for børnene fra de gamle specialklasser og de almindelige børn.

Regeringen har aftalt med kommunerne, som driver skolerne, at næsten alle børn skal ud af specialklasserne og gå i en almindelig klasse fra næste år.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve