Børnehaver forbyder svinekød

Flere steder i landet må børn ikke spise leverpostej, frikadeller og spegepølse i daginstitutionen, fordi der er forbud mod at servere svinekød.

Flere daginstitioner serverer ikke svinekød til børnene. I Ishøj Kommune gælder forbuddet mod svinekød alle institutioner. (Arkivfoto) (© DR)

 

Flere steder i landet må børn ikke spise leverpostej, frikadeller og spegepølse i daginstitutionen, fordi der er forbud mod at servere svinekød.Mindst 30 institutioner serverer ikke svinekød til børnene, viser en undersøgelse hos en række daginstitutioner over landet, som Ekstra Bladet har lavet.

Og flere steder i København har man ud over at forbyde svinekød besluttet kun at servere kød, der er halalslagtet. Man vil nemlig ikke behandle børnene forskelligt på grund af religion.

Vi skal ikke behandle børnene forskelligt

Ifølge avisen har alle daginstitutionerne på den københavnske vestegn afskaffet svinekødet. Det gælder blandt andre Ishøj Kommune.

Helle Jensen er leder af institutionen Trækronerne i Ishøj. Hun mener, at man ikke skal behandle børnene forskelligt:

- Måltidet er et vigtigt og samlende element i hverdagen, hvor børnene oplever det store fællesskab. For at opnå det, er det vigtigt, at institutionen ikke gør forskel på de enkelte børn, siger hun til Ekstra Bladet.

Den er den forkerte vej at gå

Jon Fuglsang er madsociolog fra Professionshøjskolen Metropol. Han mener, at det er en forkert vej at gå, når institutionerne vælger svinekødet fra:

- Det må kunne lade sig gøre at servere blandede menuer for børnene, så man ikke skal forbyde bestemte fødevarer for at vise hensyn.

- Det er ikke den rigtige måde at gøre det på, og børnene skal jo også selv lære at tage stilling til de her ting, siger Jon Fuglsang.

/ritzau/

 

Facebook
Twitter