DanAdopt: Masho skulle aldrig være bortadopteret

Den lille pige, Masho, fra Etiopien skulle være blevet hos sine forældre. Det erkender firmaet, der står bag adoptionen. I dag bor pigen på en dansk institution. Ministeren kigger nu på sagen.

Den lille pige, Masho, fra Etiopien skulle være blevet hos sine forældre. Det erkender firmaet, der står bag adoptionen. I dag bor pigen på en dansk institution.

Mandag aften viste TV2 dokumentaren 'Adoptionens pris'.

Dokumentaren fortalte historien om, hvordan adoptionen af en fireårig pige fra Etiopien gik helt galt.

Og nu siger adoptionsfirmaet, at pigen aldrig skulle have været bortadopteret.

Fra Etiopien til Holbæk

Den etiopiske pige Masho blev adopteret af et dansk ægtepar fra Holbæk.

I dokumentaren får man at vide, at pigen tilsyneladende har det godt nok hos sine biologiske forældre.

Alligevel bliver hun bortadopteret. Og så går alt skævt.

Bor nu på en institution

Det skyldes især, at pigen ikke kan knytte sig tæt til sine nye forældre.

Til sidst opgiver den danske familie at have pigen.

Og hun bor nu på en institution.

Skulle være blevet i Etiopien

- Det er en helt forfærdelig sag. Masho skulle aldrig have været bortadopteret.

Det siger Marianne Wung-Sung i GoMorgen Danmark i dag.

Hun er direktør for adoptionsfirmaet DanAdopt, der har ansvar for adoptionen.

Havde det svært

Dokumentaren viste også pigens biologiske forældre i Etiopien.

De var kede af, at de ikke kunne få at vide, hvordan deres bortadopterede pige havde det i Danmark.

Det var de ellers blevet lovet i forbindelse med adoptionen.

Det er vores ansvar

Også her erkender DanAdopt nu, at man har et ansvar.

- Det er en del af vores ansvar, at rapporterne bliver udarbejdet her i Danmark. Og det er de blevet.

- Men vi skal sikre, at det er muligt for forældrene at se dem dernede, sagde Marianne Wung-Sung i GoMorgen Danmark.

Undersøger adoptions-firmaer

I Danmark har den danske stat overladt ansvaret for adoptioner til en række godkendte firmaer.

Og socialminister Karen Hækkerup (Socialdemokraterne) er ved at få tjekket, hvordan adoptions-firmaerne arbejder.

Men hun kigger især på netop firmaet DanAdopt

Bevægende film

Organisation Amnesty International mener, at DanAdopt har brudt menneskerettighederne i forbindelse med adoption etiopiske børn.

 - Det er alvorlige anklager Amnesty kommer med i forhold til DanAdopt. Og det skal naturligvis undersøges, skriver Karen Hækkerup på sin Facebook-side.

- Og så skal jeg finde ud af, hvad man kan gøre nu. Jeg er altså på sagen. Det var en meget bevægende film, skriver Karen Hækkerup.

/ritzau/

Facebook
Twitter