Danmark tager ikke kvoteflygtninge i 2018

Danmark skulle egentlig tage 1500 kvoteflygtninge i år. Men minister har nu bestemt, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018.

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, har besluttet, at Danmark ikke skal tage imod kvoteflygtninge i 2018. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Kvoteflygtninge er flygtninge, som er særligt udsatte ifølge FN.

Danmark har tidligere modtaget kvoteflygtninge, som de danske myndigheder har udvalgt. Men i 2016 og 2017 har Danmark ikke modtaget kvoteflygtninge.

Danmark skal heller ikke modtage kvoteflygtninge i 2018. Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (Venstre) besluttet.

Danmark skulle modtage 1500 kvoteflygtninge i år

Danmark har i mange år modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året.

I 2018 skulle Danmark modtage 1500 kvoteflygtninge, fordi der ikke er kommet kvoteflygtningen til landet i to år.

Men Folketinget vedtog sidste år, at det er den siddende udlændingeminister, som bestemmer antallet af kvoteflygtninge.

Minister vil have styr på antal flygtninge

Inger Støjberg sagde sidste år, at Danmark først vil tage imod kvoteflygtninge, når der er "styr på tilstrømningen".

I 2015 var der over 21.000 asylansøgere i Danmark. I år er der indtil videre blevet visiteret 520 flygtninge til kommunerne.

Flere borgmestre har for nylig sagt, at de er klar til igen at modtage kvoteflygtninge.

Facebook
Twitter