Danske børn har problemer med sproget

1 ud af 10 børn, der har problemer med at tale dansk, er etnisk danske. Det viser en ny undersøgelse.

1 ud af 10 børn, der har problemer med at tale dansk, er etnisk danske. Det viser en ny undersøgelse.

Det er ikke kun tosprogede børn, der kæmper med det danske sprog. Også danske børn har det svært.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Kommune.

10 procent er danske

1.100 københavnske 5-årige børn i børnehaven har fået vurderet deres sprog af pædagogerne.

655 af dem havde så store problemer med sproget, at kommunen vurderede, der var brug for at hjælpe dem.

10 procent af børnene med sprogproblemer var etnisk danske.

Det skriver Politiken.

Tallene overrasker

Tallene overrasker børne- og ungdomsborgmester i København, Anne Vang (S).

- Jeg havde regnet med, at problemet især handlede om børn i udsatte boligområder. Men vi kan nu se, at der findes sprogsvage på Østerbro. De har også behov for hjælp, siger hun til Politiken.

Sprogproblemerne kan blandt andet være et lille ordforråd, svært ved at fortælle sammenhængende historier og problemer med at kende forskel på ord.

Bekymrende

Tallene bekymrer professor Dorthe Bleses. Hun er leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

- Der er en stor sammenhæng mellem, hvordan børn klarer sig sprogligt, og hvordan de klarer sig i skolen, siger hun til Politiken.

Forældres ansvar

Marianne Bro er talepædagog i Københavns Kommune. Hun er enig.

En af de ting, der gør det svært at lære sprog, er en travl hverdag i hjemmet.

- Det er jo forældrene, der skal give deres barn sproget. Det er vigtigt, at man som forælder giver sig tid til at tale om de små ting, der optager barnet. Det er bare de færreste forældre, der har tiden.

Det siger Marianne Bro til Politiken.

 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve