Danske fængsler er fyldt med udlændinge

Hver fjerde indsatte i de danske fængsler er udenlandsk statsborger. Det koster staten mange millioner.

Hver fjerde indsatte i de danske fængsler er udenlandske statsborgere. Det koster staten mange millioner. (© Corbis Royalty Free)

Stadigt flere indsatte i danske fængsler er udenlandske statsborgere.

Ifølge tal fra Justitsministeriet og Kriminalforsorgen afsoner 1.100 udlændinge lige nu i Danmark.
Det svarer til 27,5 procent af alle indsatte, og andelen stiger.

Mange burde afsone i hjemlandet

Cirka en tredjedel af de udenlandske fanger er fra EU-lande. Ifølge en EU-regel burde de sendes til fængsler i hjemlandet.

Men de kan ikke flyttes, fordi nogle lande bryder reglerne og nægter at tage imod dem.

Koster million-beløb

Hjemlandenes modvilje koster de danske skatte-ydere et trecifret million-beløb hvert år. 

Og så belaster det fængsler og arresthuse, hvor der mangler pladser.

- Vi mangler i forvejen pladser. Men det giver det også store problemer med sprog- og kulturforskelle, og det er generelt svært at stille noget fornuftigt op med dem.

Det siger direktør for Kriminalforsorgen, William Rentzmann.

Hjemlande skal hjælpes

Justitsminister Morten Bødskov (s) har opfordret de andre lande til at overholde reglerne.

Venstres retsordfører hedder Karsten Lauritzen. Han foreslår at hjælpe for eksempel Rumænien med at bekæmpe deres kriminalitet i landet.

 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve