Danskerne kender ikke indvandrere

Syv ud af ti danskere har næsten ingen kontakt med flygtninge og indvandrere, viser ny undersøgelse.

Røde Kors vil holde folkemøder for at løse problemet med, at mange danskere ikke kender de flygtninge og indvandrere, der kommer til landet. (Foto: Janni Brixen © DR København)

Syv ud af ti danskere har næsten ingen kontakt med flygtninge og indvandrere. Og de ønsker ikke at få det, viser en ny undersøgelse.Mange danskere kender ikke de mennesker, der kommer til landet som flytninge og indvandrere.

Selvom Danmark modtager flere flygtninge i dag end for 15 år siden, kender de ikke ret mange af dem, viser en ny undersøgelse.

Faktisk har syv ud af ti danskere næsten ingen kontakt med flygtninge og indvandrere, viser en undersøgelse for Røde Kors.

Danskere og indvandrere bør mødes mere

Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, mener, at der er alt for meget fokus på de negative konsekvenser af flere flygtninge:

- Det er ret tankevækkende, at vi mødes mindre, i takt med at tonen i indvandrer-debatten er blevet mere hård, siger Anders Ladekarl.

Mødet med danskerne er nemlig vigtigt, hvis integration skal lykkes. Man skal ikke lade folk bo sammen med andre, der heller ikke kender det danske samfund, mener han.

Røde Kors holder folkemøde

Hvis man skal få flere danskere og indvandrere til at mødes, må man samle dem til folkemøder, mener Røde Kors.

- For at håndtere udfordringen, er den eneste chance, at vi begynder at tale mere sammen, siger Anders Ladekarl.

Røde Kors har planlagt fire folkemøder, hvor flygtninge, frivillige og eksperter skal tale om udfordringer og skabe kontakt mellem danskere og flygtninge.

/ritzau/

Facebook
Twitter