De fleste unge vil stadig gerne konfirmeres

Selvom folkekirken får færre og færre medlemmer, siger mange unge stadig ja til gud i kirken.

Unge konfirmander får ofte store gaver og fester. Tøjet til pigerne ligner næsten brudekjoler. (arkivfoto)

 

Selvom folkekirken får færre og færre medlemmer, siger mange unge stadig ja til gud i kirken.

Når et barn bliver døbt i den danske folkekirke, siger barnets forældre ja til den kristne gud på barnets vegne.

Når barnet så bliver 14 eller 15 år, kan det blive konfirmeret og selv sige ja til gud.

Det gør 7 ud af 10 unge i Danmark.

Tallet har ikke ændret sig de seneste syv år, selvom folkekirken i samme periode har fået fire procent færre medlemmer, viser tal fra Danmarks Statistik.

Konfirmation er en meget gammel tradition

Biskop Henning Toft Bro fra Aalborg siger, at konfirmation er en vigtig del af Danmarks historie:

- Allerede i 1736 fik vi loven om konfirmation, så det ligger dybt i vores tradition, i vores historie og i kirkens historie at blive konfirmeret.

Biskoppen siger også, at folkekirken gør et stort arbejde for at få fat i børnene tidligt for eksempel med minikonfirmandundervisning i 3. og 4. klasse.

- Jeg tror, mange af dem, der kommer til minikonfirmandundervisningen, følger op på det i konfirmationsalderen, siger biskop Henning Toft Bro.

De unge fester og får gaver

I Danmark er det tradtion, at konfirmander får gaver og en middag eller fest af deres forældre.

Mandagen efter konfirmationen holder de 'blå mandag', hvor de har fri fra skolen og shopper eller går i for eksempel Tivoli.

Nogle af de unge, som siger nej til konfirmation, får alligevel en fest og gaver af deres forældre. Så hedder det non-firmation.

Sognepræst Christian Roar Pedersen siger, at de fleste først melder sig ud af folkekirken i 18-20 års alderen - og altså først efter, de er blevet konfirmeret.

 

Facebook
Twitter