Derfor spiser vi varme hveder

Det er en gammel tradition at spise varme hveder Store Bededag. Det startede egentlig på grund af en lukkedag hos bagerne.

Der skal købes hveder til bededagen. Den tradition er flere hundrede år gammel.

Varme hveder hører sig til på Store Bededag.

Men hvorfor fejrer vi egentlig Store Bedag? Og hvorfor står vi i kø hos bageren for at få noget hvidt brød, der skal ristes?En meget hellig dagTraditionen blev oprindelig startet af en mand, der hed Hans Bagger. Han var biskop i Roskilde.

I 1686 indførte han Store Bededag. Hermed samlede han alle de halve og hele helligdage, hvor man skulle bede og gøre bod.

Og Store Bededag var meget hellig. Her skulle bedes. Man måtte hverken arbejde, handle, rejse, spille eller lege.

Det betød, at bagerne heller ikke måtte bage brød. Derfor fandt de på at bage masser af hvede-knopper dagen inden Store Bededag. Dem kunne man købe om aftenene, og så kunne man lune og spise dem i løbet af helligdagen.

To millioner hveder

I starten var de varme hveder ikke nogen publikums-succes. I 1600-tallet var hvidt brød nemlig meget dyrt. Det var kun for velstillede folk. Så først da hveden blev almindelig i 1700-tallet, fik traditionen tag i folk.

Der er ingen tal for, hvor mange varme hveder, der bliver solgt i Danmark i dag. Men Arbejdsgiver-foreningen Konditorer, Bagere og Chokolade-magere vurderer, at der bliver solgt omkring to millioner hveder dagen før Store Bededag. Det skriver Politiken.

Der er cirka 800 bagere i Danmark. Så det betyder, at de hver især bager omkring 2.500 varme hveder i dag.

Facebook
Twitter