Dømt for angreb på skadestue

60 personer stormede en skadestue i Odense i august sidste år. De ville have fat på en skudsåret ung mand. Nu er tre af dem blevet dømt for at have deltaget.

60 personer stormede en skadestue i Odense i august sidste år. De ville have fat på en skudsåret ung mand. Nu er tre af dem blevet dømt for at have deltaget. (Foto: Danni Larsen © DR)

 

Den 21. august sidst år kom det til store uroligheder på skadestuen Odense Universitetshospital.

Her stormede omkring 60 personer skadestuen. De ledte efter en skudsåret ung mand, der var bragt til skadestuen efter en Eid-fest i Vollsmose.

Byretten i Odense har i dag afsagt dom over tre mænd, der deltog.

De yngste fik de mildeste domme

De tre mænd på henholdsvis 20, 20 og 27 år. De var tiltalt for trusler mod personale og politi på skadestuen. Og for at have kastet med sten mod indgangen.

Den 27-årige var desuden tiltalt for flere grove overtrædelser af færdsels-loven efter angrebet på skadestuen.

De to 20-årige er hver blevet idømt 10 måneders fængsel.

Et år og fem måneders fængsel

Den 27-årige er blevet idømt et år og fem måneders fængsel. Og han blev dømt betinget udvisning med en prøveperiode på to år.

Det betyder, at han kan udvises af Danmark, hvis han begår ny kriminalitet inden for to år.

Den 27-årige mister samtidig retten til at køre bil eller andet køretøj i to år.

 

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve