Dongs direktør fyret for at give høje lønninger

Anders Eldrup betalte millioner i løn til topfolk i DONG. Det gjorde han uden at få lov af bestyrelsen.

Anders Eldrup betalte millioner i løn til topfolk i DONG. Det gjorde han uden at få lov af bestyrelsen. (Foto: Søren Bidstrup © Scanpix)

Dongs topchef, Anders Eldrup, blev fyret, fordi han gav for høj løn til op mod fem af sine nærmeste ansatte.

Det siger formanden for Dongs bestyrelse, Fritz Schur.

DR Nyheder har fundet ud af, at de ansatte sammenlagt fik 5-10 millioner kroner ekstra i løn.

Og så meget havde Anders Eldrup ikke lov til at give dem i løn.

Høj løn var nødvendigDet var for DONGs eget bedste, at nogle ansatte fik så høj løn. Det siger Anders Eldrup.

Hvis man vil have de bedste ansatte, må man også betale samme høje løn som i private firmaer.

Det skriver Anders Eldrup i en e-mail til DR Nyheder.

DONG er et energi-selskab, der er delvist ejet af den danske stat.

Endnu en direktør sendt hjem

DONGs betyrelse har sat gang i en undersøgelse. Den skal finde ud af, hvad der helt præcist er sket i sagen om de høje lønninger.

Mens undersøgelsen er i gang, er en direktør fritaget for tjeneste på ubestemt tid. 

Det er Jakob Baruel Poulsen. Han er en DONG's øverste direktører. 

Han har tidligere arbejdet i Finansministeriet, mens Anders Eldrup var chef der.

Facebook
Twitter