DR Ligetil markerede ordblindeugen med event om ordblindhed og mangfoldighed

I uge 40 var det international ordblindeuge. Det markerede DR Ligetil med et event i Utzon Center i Aalborg.

I sidste uge var det international ordblindeuge. Derfor holdt DR Ligetil et event med forskellige vinkler på det at være ordblind.

Sidste år flyttede DR Ligetil fra København til Aalborg, og eventet blev derfor holdt i Utzon Center i Aalborg.

Omkring 55 personer deltog for at markere den internationale ordblindeuge og høre de forskellige oplæg.

Der var flere oplæg om ordblindhed

Først var der oplæg ved Heidi Sivebæk, som er DR's redaktør for mangfoldighed og tilgængelighed.

Derefter fortalte DR Ligetils teamleder, Vibeke Mikkelsen Hansen, om DR Ligetils tilbud og hvordan blandt andet undervisere kan bruge det.

Efter en kaffepause fortalte Monica Irene Krarup Olesen, som er adjunkt ved UCN, hvordan ordblindhed kan gå ud over ens motivation for at lære.

Øvelser hjælper ordblinde unge

Derefter havde Utzon Center besøg af en gruppe elever fra UngAalborg og deres lærer, Wilma Walther-Hansen, som er skuespiller.

De viste eksempler på, hvordan ordblinde kan bruge improvisationsøvelser til at fortælle andre om deres udfordringer.

Til sidst optrådte sangeren Solvej med egne sange.

Ovenfor kan du se billeder fra DR Ligetils event.

En verdenskendt ordblind

  • Utzon Center i Aalborg er bygget af den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon.
  • Hvad mange måske ikke ved er, at Jørn Utzon også var ordblind.
  • Jørn Utzon er især kendt for at have tegnet Operahuset i Sydney i Australien.
  • Utzon Center blev Jørn Utzons sidste værk, inden han døde i november 2008.